VAERK-STED

« DØRENS RUMLIGHEDER
» KE 10

projekter

INSTALLATION - STATENS MUSEUM FOR KUNST

07.30.11 | Comment?

KUNSTEN I TRÆET
installation og udstillingsdesign til børneudstillling Statens Museum for Kunst d. 1.7 - 4.9 2011

Udstillingen indeholder uddrag af VAERK-STEDS tidligere installation ‘3 Snit i det Landagtige’, udvalgte træskulpturer fra museet samling samt værker af Søren Assenholt. Udstillingen er et samarbejde med Børnenes Værksteder på museet.

KLIK HER for link til udstillingen PÅ SMKs hjemmeside

Installationen er bygget op af EU-paller og består af to dele: Den horisontale og den vertikale stabling. I den vertikale del er pallerne hele, halve eller kvarte, og små forskydninger skaber kig og rum; rum der nogle gange bebos af objekter og nogle gange står tomme som små udstillinger af rummet selv. I den horisontale stabling former pallerne én samlet, knækket flade, der hæver sig op mod rummets vægge. Pallerne er tilpasset hinanden og former ét objekt - et snit eller en biopsi af et landskab - et stykke konstrueret natur.

Værk og ramme: Forholdet mellem, hvornår pallerne er udstillingens ramme, og hvornår de selv er udstillingen, er bevidst tvetydigt og udefineret. Der er ingen skilte og snore ved de indsatte værker. Det er pallernes forskydninger, der danner afgrænsninger mellem beskuer og objekt. Den dramatiske lyssætning understøtter også denne dobbelthed. Rummet står i mørke, og lys strømmer ud inde fra pallestrukturerne. Nogle steder oplyses objekterne andre steder er det et lille udsnit af rummet mellem pallerne, der tegnes op af lyset og pludselig bliver til noget særligt.

Comments are closed.


« DØRENS RUMLIGHEDER
» KE 10